pH kost, din krops syre-base balance.

PH-kost

Det er almen viden at kost påvirker vores fordøjelse og udgør byggestenene for vedligtholdelse af organismen. Hvad ikke mange tænker på, er kostens påvirkning af vævets og blodets pH. Det er noget især cancer- og gigtpatienter skal tage højde for i behandling af deres sygdom.
Cancer kan kun sprede sig i organismen, når den venøse blod-pH er 7,47 eller mere. Modsat vil vævet være surt. Idet syre-base balancen reguleres af nyrerne, vil urinen også være sur. Surt væv giver altså basisk blod.
Sundhedstilstanden hos mennesker er bedre, hvis kroppens pH er neutral eller let basisk. Er pH lavere, har vi en større risiko for at udvikle knogleskørhed (osteoporose), svage muskler, hjertesygdom, diabetes, dårlig nyrer og meget andet. Symptomerne kan være sur mave, sure opstød, træthed, indre uro, hovedpine, muskelspændinger, ømme muskler og led, dårlig søvn mm.
Blodet indeholder mikroorganismer, der normalt er fredelige. Disse kan mutere til patogene organismer i basisk blod. Gavnlige enzymer kan blive destruktive. Optagelse af mineraler kan vanskeliggøres selv om man tager tilskud.
Værst er nok risikoen for cancer, der trives i iltfattige miljøer og forhøjet blod-pH (basisk). Dette er påvist af Nobelprisvinderen Dr. Otto Warburg 1).

En kort forklaring på pH.
pH måles på en skala fra 1-14. 1 er meget surt (f.eks. saltsyre), 7 er neutral (som vand) mens 14 er meget basisk (f.eks. lud).
Definitionen på en syre er et stof, der i vandig opløsning, afgiver et brintatom (H+). For eksempel saltsyre, HCl (H=brint, Cl=klor). I vandig opløsning vil brint og klor skilles og søge mod andre stoffer de hellere vil være sammen med. Det kan man læse meget mere om i kemibøgerne. Saltsyre findes i mavesækken, hvor det opløser den mad vi spiser.

En base er et stof, der optager et brintatom. Et eksempel er bicarbonat (HCO3-), der dannes i bugspytkirtlen og sendes ned til tolvfingertarmen.
I tolvfingertarmen mødes saltsyre og bikarbonat. Derved dannes vand og kuldioxid.

H+ + HCO3- –> H2O + CO2

Sådanne processer sker der mange af i kroppen. I relation til emnet om pH-kost er nedbrydning af kød. Kød består af proteiner. Når proteiner nedbrydes i fordøjelsen dannes svovlsyre og fosforsyre. Ved indtag af animalske fødevarer dannes således et overskud af brintioner (H+). Dette overskud skal udskilles via nyrerne. Spiser man vegetarisk, indeholder kosten færrer proteiner. Man kan derfor måle en variation af pH i urinen afhængig af kosten. Urinens pH kan svinge mellem 4,6 – 8,0. Animalsk føde giver sur urin mens vegetabilsk føde (der ikke er så proteinholdig) giver basisk urin.

Så noget om kosten.
Nedenfor er en liste med syredannende og basedannende fødevarer. Man bør undgå de syredannende fødevarer.

Syredannende fødevarer: Bør undgås.
Kød (kalv, okse, svin)
Stress og tobak
Fisk og skaldyr
Fed ost
Opbagt sovs
Mejeriprodukter (mælk, ost, smør, fløde)
Salami, pølser
Solsikkeolie, majsolie, vindruekerneolie
Jordnødder, valnødder
Slik, sukker, sødemidler, is, chokolade, kager, pizza, sød saft
Fjerkræ
Margarine
Stegte grøntsager
Alkohol, sodavand, cola, mineralvand
Kaffe, te (alle slags)
Æg
Kornprodukter (brød, mel, knækbrød, pasta, spaghetti, havregryn)
Tidselolie
Riskager
Hvedekager
Quinua
Ris – alle typer
Rug
Byg
Spelt
Kamut
Hvede
Hampfrømel
Amaranth
Cashewnødder
Brazilnødder
Peanuts
Peanutsmør
Pecannødder
Valnødder
Tahin
Sojamælk
Rismælk
Mandelmælk
Medicin
Apartame og alle kunstige sødemidler
Al medicin
Pesticider
Herebicider

Basedannende fødevarer er:
Frugt, især rosiner og dadler
Grønsager, især spinat
Mælkesyregærede grønsager
Svampe
Kartofler
Mandler og paranødder
Græskarkerner og kokosnødder
Tangprodukter
Hvidløg og ingefær
Urter og salat
Avocado
Syrnede mejeriprodukter
Friskpresset juice
Olivenolie, hørfrøolie, fiskeolie
Bagepulver
Løg
Porrer
Citron
Broccoli
Grøn peber
Rosenkål
Sød og stærk peber
Grapefrugt
Citrus juice
Frugt sorbet
Honning
Ahornsirup
Tomat
Agurk
Kartoffel
Courgette (squash)
Aubergine
Sommerspinat
Vinterspinat Ananas
Druer
Urtete
Sennepsblade
Sennep uden salt
Eddike
Peber
Salat
Grønkål

Sorte bønner
Kikærter
Grønne bønner
Kidneybønner

Hvide bønner

Linser
Røde bønner
Roe
Rødbede
Yamsfrugt
Savoykål
Okra
Beder
Æblel, pære, blomme, abrikos, fersken, nektarin, bær, melon,appelsin, mandarin

Økologiske rødbeder er et must for cancerpatienter. De indeholder frie bindinger, der binder giftstoffer og trækker dem ud af kroppen.

Forarbejdede produkter som hvede, hvidt sukker, hvide ris bør helt undgås. De er bl.a. med til at skabe ubalance i immunsystemet, herunder allergi.

Smagen og pH har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre. Citrusfrugter, tomater og eddike er sure, men virker basiske, når de kommer til nyrerne.

Andre forhold, der har indflydelse på øget syredannelse er miljøgifte, lægemidler, elektrosmog, stress og negative følelser (ærgrelser, raseri, misundelse, stridigheder). Sygdomme kan også påvirke syre-baseforholdet. Mangel på motion og søvnmangel kan hæmme nyrernes udskillelse af syre.
Der findes mange gode hjemmesider med lister og opskrifter på kost, der hæver/sænker kosten.

Særligt i Tyskland er man opmærksom på kostens betydning. Men også den canadiske biokemiker Wiley har lavet megen forskning på området.

Floaters.
Nogle mennesker ændre pH over tid. For eksempel med døgnrytmen eller over en månedlig cyklus. De gå under betegnelsen “floaters”. Kvinder kan skifte pH ved ægløsning og ved menstruation. De kan således mærke ubehag som hovedpine i den periode, er ikke passer til kosten – såfremt de spiser ens hel måneden.
Nogle personer oplever ligefrem lyst til (eller behov for) forskelligt mad i løbet af dagen.
1) http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/medicine/laureates/1931/warburg-bio.html

Lars Styrbak 16-02-15

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Ny blog om sundhed

Velkommen til min blog om sundhed. Min tanke er at skrive om alt fra kost og ernæring til brug af homøopatiske midler mod alverdens sygdomme. Det kan f.eks. være behandling af cancer, gigt, astma, chron´s syge, men også simple ting som bihulebetændelse og allergi. Altså en bred vifte af ubalancer i kroppen.

Hvorfor nu det? Fordi man jævnligt kan læse om at flere og flere danskere lider af livsstil sygdomme og om det voksende budget til sundhedssystemet. Sundhedsvæsnet tænker kun på symptombehandling mens kun en lille skare af pionerer våger at bryde den tendens. Man ser Chris McDonald afmedicinere en håndfuld personer, der alle lider af stress, dårlig kost, ringe motion og symptombehandlende medicin. Det lykkedes selvfølgelig, fordi det er vejen til et sundt liv.

Med symptombehandling mener jeg for eksempel, at man giver vanddrivende piller mod for højt blodtryk. Man undersøger ikke hvorfor patienten har det problem.

Chris er hvad jeg kalder et fyrtårn inden for sundhed. Det samme er Carsten Vagn-Hansen. Jeg gør mig ingen drømme om at blive kendt som dem, men ønsker blot at sprede et budskab om sund livsstil. Kaste en lille sten i søen, der vil sprede små ringe i vandet.

Hvad kvalificere mig så til det? Jeg er under uddannelse til Holistisk Biomediciner. Det er en ca. to og et halv år uddannelse i anatomi/fysiologi, meridianlære, organterapi, klassisk- og alternativ immunologi, drænering og ernæring.

Uddannelsen ruster mig til at teste, diagnostisere og behandle patienter for en lang række af sygdomme.

Det skal ikke være en løftet pegefinger. Vi har alle et ansvar for vores eget liv. Det skal blot være en nyttig information til dem, som ønsker at tager dette ansvar og som mangler en hjælpende hånd. Jeg skriver om det jeg ved noget om og som jeg finder interessant. Det vil blive serveret uden filter.

God læselyst!

 

Lars Styrbak

 

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized